Jeg vil ikke med til hans begravelse

By:

Da jeg skulle stå for sådan en begravelse af min fader, har undertegnede slet ingen anelse omkring hvordan det skulle foregå. Jeg havde aldrig nogensinde stået for sådan en begravelse før, jeg anede ikke hvad jeg skulle gøre. Jeg vidste at min far virkelig ville blive glad for, at kunne blive begravet i den kirke, hvor min far engang var blevet gift sammen med min mor. Jeg ville selvfølgelig prøve at gøre alt for at efterkomme min fars ønske. Jeg kontaktede sådan en bedemand fra Frederiksberg, vi fortalte bedemanden omkring helheden af situationen. Denne rare bedemand fra Frederiksberg spurgte om vi ikke ville køre ud til hans bedemandsforretning, så vi kan tale mere om min søde fars begravelse.

Den meget bitte bedemandsforretning inde på Frederiksberg har sådan en behagelig atmosfære. Forretningen var slet ikke sådan som undertegnede havde regnet med at den ville være, undertegnede regnede med at det ville være sådan et lille sted som havde en rigtig dunkel  atmosfære. Undertegnede bliver modtaget af bedemanden fra Frederiksberg, han er  en lille herre med sådan et rart smil. Inde i forretningen var der flyers om begravelse og hvordan man bedst håndterer et tab. Undertegnede mener ikke på nogen måde det var gået helt op for mig, at det her faktisk var min fars begravelse som undertegnede var ved at skulle planlægge. Det hele føltes som om at undertegnede var i sådan  en form for chok. Denne lave bedemand fra Frederiksberg rørte mig på min skulder, ”vil du mon sidde ned?” spurgte han. Hans behagelig store sofa får mig til at kunne slappe af, hans nærværende blik gav mig sådan en følelse af, at han var sympatisk. Først talte vi om alt andet end begravelse, han spurgte lidt til min egen bil, hvor i landet undertegnede kom fra og meget andet. Hans spørgsmål gav mig sådan en slags ro inde i min krop, bedemanden fra Frederiksberg var en rar herre.

Bedemanden spurgte im hvorvidt undertegnede har stået for sådan en begravelse før i tiden, undertegnede svarede “aldrig”. Undertegnede kan føle at alle tårerne trillede ned af mine to røde kinder, men undertegnede følte ikke noget. Det hele virkede som om at undertegnede var helt tom for følelser, hvilket virkelig er en ubehagelig tilstand som undertegnede ikke på noget tidspunkt havde prøvet i mit liv. Den meget rare bedemand fra Frederiksberg forærede mig sådan en serviet, undertegnede prøvede at tørre tårerne væk fra kinderne, men de blev ved med at trille ned. Undertegnede sat stille i et par enkelte minutter fordi jeg samlede alle mine mange tanker. “undertegnede havde ikke stået for sådan en begravelse før, det var rigtig svært. Undertegnede ved slet ikke hvad det kræver” får undertegnede sagt med sådan en stille stemme. Bedemanden fra Frederiksberg kiggede meget forstående på mig hvorefter han svarede ”Selvom undertegnede havde haft begravelser rigtig mange gange, da var det aldrig nogensinde morsomt. Men undertegnede hjælper dig meget gerne igennem den. Fortæl mig lidt omkring din fader, hvordan var han som person?”. Bedemandens  venlige ord beroligede mig, undertegnede var sikker på at undertegnede nok skulle klare begravelsen med hans hjælpende hånd. Bedemanden fra Frederiksberg tog sig faktisk af min fars begravelse, undertegnede skulle ikke gøre særlig meget andet end, at skulle sige hvad undertegnede ville have under begravelsen. Det hele er  en stor lettelse for mig. Bedemanden fra Frederiksberg sørger endda for, at det ville blive selvsamme præst, som i sin tid viede min smukke mor og dejlige far, som talte under min fars begravelse. Selvom at virelig aldrig nogensinde bliver morsomt at skulle deltage i en begravelse, da blev det alligevel sådan en flot formiddag, nøjagtigt ligesom min fader ville have ønsket.

Posted in: Kategori